Ældre idræt

Hvis du smutter en tur forbi centeret onsdag formiddag fra 09:00 - 10:30 vil du opleve stor aktivitet. Her er det byens og omegnens ældre som har overtaget centeret til massevis af aktiviteter og en god snak. 

Inden aktiviteterne kan gå igang foretages en fælles opvarmning, så alle får kroppen igang. Der bliver blandet andet dystet i bob, badminton, indendørs petanque, volleyball med stor bold, mini-golf og meget andet. Som noget nyt har centeret investeret i krolf, som er en kombination af golf og kroket. 

Efter 1,5 time er kræfterne brugt op og snakken fortsætter i centerets cafeteria, hvor alle har mulighed for at købe rundstykker med pålæg samt kaffe for 25kr. 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok